Træningsweekend: Tilmelding

Kære medlemmer! Vi kan nu løfte sløret for den næste træningsweekend i klubben med overnatning. Det foreløbige program ser ud som følger, med forbehold for ændringer:

Lørdag d. 29/4

  • 12:30-13:15: Indkvartering
  • 13:15-13:30: Introduktion og velkomst
  • 13:30-14:45: Træning 1
  • 15:00-16:30: Træning 2
  • 16:45-18:15: Træning 3
  • 18:45-20:00: Aftensmad
  • 20:00-22:30: Tekken turnering, andre spil, brætspil, samvær osv.
  • 23: Godnat

Søndag d. 30/4

  • 08:30-9:00 Morgenmad
  • 9:30-11:00 Træning 4
  • 11:15-11:45: Træning 5/teori
  • 12:00-12.30: Vi pakker sammen og siger tak for denne gang.

De enkelte træningspas vil indeholde selvforsvar, flyvespark, kamptræning og gennembrydning. Vi vil få styr på rækkefølgen af disse før arrangementet. Vores håb er ligeledes at gøre træningspassene relevante for de elever, der skal til graduering den efterfølgende weekend.

Arrangementet er åbent for alle, og vi vil på det kraftigste opfordre folk i alle aldersgrupper til at deltage. Vores ønske med arrangementet er nemlig at skabe relationer på tværs af holdene og bæltegrader.

Derudover skal vi bruge frivillige! ? Masser af frivillige som vil hjælpe med at der hele tiden er frugter, snacks og drikkevarer til de hårdtarbejdende elever, samt at sørge for morgenmad og aftensmad. Send en SMS til Armin Sommer på 50 55 11 89 hvis du kan sætte hele dagen eller blot nogle timer af til at hjælpe os. DIN hjælp vil være yderst værdsat!

Tilmelding foregår på tilmeldingsarket (se billedet nedenunder), og der er deadline tirsdag d. 25/4. Ved tilmelding skal I kun angive navn, alder og om hvorvidt I overnatter i klubben. I binder jer IKKE til alle træningspas, men kun dem som I har lyst til at være med til. Vi håber naturligvis at I vil deltage i hele arrangementet.

Her hænger tilmeldingsarket 🙂

Al henvendelse ifm. arrangementet sker via Armin på 50 55 11 89. Hvis man ikke kan nå i klubben før deadline, er man også velkommen til at melde sig til via SMS eller opkald.

Vi ser frem til en rigtigt god weekend!

Mvh. arrangørerne
Yunes Hashemi og Armin Sommer