TKD Globalt

TKD Globalt

Taekwondoens globale historie

Fra de første koreanske kampkunster for tusindvis af år siden til etableringen af det moderne Taekwondo vi kender i dag.

Oprindelse og tidlig udvikling

Taekwondo har en interessant historisk baggrund, der strækker sig over flere tusinde år. I sin tidligste form blev Taekwondo sandsynligvis brugt som et våben til at beskytte sig mod angreb fra mennesker eller vilde dyr. Da disse angreb kunne finde sted fra enhver retning, udviklede man serier af selvforsvarsteknikker, der tilsammen dannede et bestemt mønster af blokeringer, spark og slag — grundlaget for vore dages Taekwondo.

Det har ikke ligget helt klart, hvorvidt Taekwondo var hjemmehørende i Korea eller ej. Nogle mener, at det skulle stamme fra Kina eller andre asiatiske lande, men de historiske beviser støtter ikke disse konklusioner.

Bodhidharma og de kinesiske kampkunster

Oprindelsen af den østerlige kampkunst tilskrives ofte den indiske buddhistmunk Bodhidharma. Ifølge Chan-buddhistiske tekstbøger kom han til Kina i det 6. århundrede e.kr. og grundlagde et kloster ved Shaolin-So, hvor han begyndte at undervise i særlige åndedrætsteknikker og meditation. Da munkene ikke fysisk var i stand til at praktisere hans strenge teknikker, lærte han dem metoder til at styre krop og sjæl — metoder der lagde grunden for de kinesiske kampkunstarter som Kung Fu, Kempo og Tai Chi Chuan.

De tre kongeriger og Hwa Rang Do

I Korea kan de første håndgribelige beviser på Taekwondo dateres tilbage til "de tre kongerigers" periode. Et vægmaleri i en hule fra kongeriget Koguryo (37 f.kr.–668 e.kr.) viser tydeligt to mænd i kamp. Da maleriet kan dateres til 3–427 e.kr., er det dermed bevist at Taekwondo var kendt i Korea lang tid inden Bodhidharma ankom til Kina.

I kongeriget Silla (57 f.kr.–936 e.kr.) nåede Taekwondo et højt niveau. En militær organisation kaldet Hwa Rang Do — bestående af unge adelsmænd fra de bedste familier — spillede en afgørende rolle i foreningen af de tre kongeriger. Disse krigere praktiserede en tidlig form for Taekwondo kaldet Soo Bak.

Koryo-dynastiet, nedgang og genoplivelse

Det var i Koryo-dynastiet (935–1392 e.kr.) at Taekwondo — dengang kaldet Soo Bak Do — opnåede sin største popularitet og blev dyrket som en sport med fastlagte regler. Under de efterfølgende Yi-dynastier (1392–1920 e.kr.) gik det alvorligt tilbage, da konfucianismen erstattede buddhismen som statsreligion, og fysiske anstrengelser blev betragtet som noget for almindelige mennesker.

Under den japanske besættelse (1910–1945) forbød japanerne al koreansk kulturel aktivitet, herunder Tae Kyon, der kun kunne dyrkes i hemmelighed. Japanerne bragte stilarter som karate og Kung Fu til Korea, og nye stilarter som Tang Soo Do og Kong Soo Do opstod.

Efter anden verdenskrig samlede seks store skoler sig og valgte det nye navn TAEKWONDO — et navn der bedre beskrev kunsten og mindede om det gamle Tae Kyon.

Kronologisk oversigt
3–427
e.kr.
Ældste bevisDe første beviser på koreanske Taekwondo-lignende teknikker findes på et vægmaleri fra en hule i datidens Koguryo-kongerige.
500–600
e.kr.
Den indiske buddhistmunk Bodhidharma ankom til klosteret ved Shaolin-So i Kina og underviste i meditation, åndedrætsteknikker og fysiske øvelser. Hans metoder lagde grunden for Kung Fu, Kempo og Tai Chi Chuan. Da hans indsats dateres væsentligt senere end vægmaleriet fra Koguryo, er det ikke korrekt at han grundlagde den asiatiske kampkunst.
57 f.kr.–
668 e.kr.
Kongeriget Silla regerede i den sydøstlige del af det nuværende Sydkorea.
37 f.kr.–
668 e.kr.
Kongeriget Koguryo regerede i nord i et område svarende til Nordkorea og Manchuriet. Her fandtes folkebevægelsen Kyung Dang, der trænede militære teknikker med støtte fra det officielle militær, Son Bae.
18 f.kr.–
670 e.kr.
Kongeriget Paekche regerede i sydvest i store dele af det nuværende Sydkorea.
Ca. 576
e.kr.
HwarangHwarang-skolen blev grundlagt i Silla af den buddhistiske munk Won Kwang Bopsa på kong Jin Hungs ønske. Hwarang betyder "blomstrende ungdom" — unge, veltrænede adelige mænd der trænede kampteknik, militær taktik, filosofi og etik efter kampssystemet Soo Bak.
668–670
e.kr.
De tre kongerigers periode sluttede, da Silla samlede Paekche, de sydlige dele af Koguryo og Silla til ét Storsilla med central regering.
670–918
e.kr.
Kongeriget Storsilla regerede over det samlede Korea. Hwarang-krigerne var afgørende for samlingen. Tidens kampsportsgrene ved officielle lejligheder var bl.a. Soo Bak (håndteknikker), Tok Kyon I / Tae Kyon (benteknikker), Sirrum (brydning) og Kyok Gom (sværdkamp).
918–1392
e.kr.
StorhedstidKoryo-dynastiet tog over efter Storsilla. Soo Bak opnåede sin største popularitet og udviklede sig fra en ren militær disciplin til en sport med fastlagte regler.
1392–1910
e.kr.
Yi-dynastiet afløste Koryo-dynastiet. Konfucianismen blev statsreligion, og fysiske anstrengelser ansås som noget for almindelige mennesker. Det gik alvorligt tilbage for kampkunst som Soo Bak og Tae Kyon.
1790
e.kr.
Generalerne Yi Dok Mu og Park Tae Ka skrev den første kampkunst-lærebog, Mu Ye Do Bo Tong Ji — fire bind med tekst og figurer der beskrev 24 forskellige koreanske kampkunstarter i fare for at gå i glemmebogen.
1910–1945
e.kr.
BesættelseUnder den japanske besættelse forbød regeringen alle koreanske kulturelle aktiviteter og tvang befolkningen til at tage japanske navne. Koreanske kampsystemer kunne kun trænes i hemmelighed. Japanerne bragte Judo og Karate til Korea, og nye stilarter som Tang Soo Do og Kong Soo Do opstod.
1945
e.kr.
Korea blev atter frit. Hæren begyndte igen at undervise i koreansk kampkunst, og nye skoler som Chun Do Kwan og Moo Duk Kwan åbnede.
1955
e.kr.
TAEKWONDODen 11. april mødtes lederne af de store skoler med det formål at samle de forskellige stilarter. De enedes om navnet TAEKWONDO — et navn der bedre beskrev kunsten og mindede om det gamle Tae Kyon.
1963
e.kr.
General Choi Hong Hee, 9. dan, blev leder for det nystiftede International Taekwondo Federation (ITF).
1968
e.kr.
Choi Hong Hee blev udvist af Sydkorea efter et mislykket statskup.
1972
e.kr.
KukkiwonKukkiwon blev indviet og gjort til det officielle hovedkvarter for Taekwondo.
1973
e.kr.
WTF stiftetDen 28. maj blev World Taekwondo Federation (WTF) stiftet med Dr. Un Young Kim som præsident.
Det første verdensmesterskab blev afholdt i Kukkiwon.
1973–1975
e.kr.
Hyong's og Palgwe'er, der stilmæssigt lå tæt op ad karate, erstattedes i WTF af Taegeuk'er og de nuværende højbælte-poomsae'er. Taegeuk-poomsae'erne blev udviklet i samarbejde med Tae Kyon-mester Song Dok Gi. I de nye serier introduceredes kortere og smallere stande samt de benteknikker som Taekwondo nu er kendt for.