Kost, Ernæring og Kampsport invitation d.14 juni

Invitation d.14. juni kl. 17-19 i klubben

Få styr på hvad du skal drikke og spise for at holde energien oppe og præstere endnu bedre ved træning og stævner. Workshop for alle jer der er 9 år og ældre og jeres forældre. Det er gratis for alle. I skal bare huske at melde jer til på linket herunder, så vi ved hvor mange der kommer.

Klubben sørger for sunde snacks, frugt og kaffe. Træningen er aflyst den dag, så alle kan være med. Eliteholdene har mødepligt.

Hvad lærer vi?

Spiser og drikker du det der skal til, for at holde energien oppe til træning og stævner? Ved du hvad der er bedst at spise og drikke før, under og efter træning? Workshoppen handler om hvad kosten betyder for din præstationsevne. Både hvad der er godt og hvad der er skidt for den. Er det godt at spise meget frugt? Hvad med pasta og grønsager? Slik og kager? Alle de ting får vi svar på, – og meget mere.

I får forslag til kost før og efter træning og konkurrence (mellemmåltider og restitutionsmåltider) samt timingen af måltider. For jer der er børn, er det vigtigt at dine forældre er med, da det nok er dem der handler ind og laver det meste af maden I jeres familie 🙂

Om underviseren

Karen Brøgger

Bachelor i Idræt og ernæring fra Københavns Uni. Kandidat i Humanfysiologi fra Københavns Universitet Underviser på DGI & DAF Løbetræneruddannelsen Løbecoach

Projektleder i AimHigh – training and performance Sundhedskonsulent og Coach i Cramersstudie

Vi glæder os til at se jer til et par lærerige timer.

Husk at melde jer til 🙂

Har du spørgsmål så kontakt Lone Sand, fra DGI Kampidræt på lone.sand@dgi.dk eller 4017 8022

Eller spørg en fra bestyrelsen, når du møder dem i klubben.

Tilmelding på dgi.dk