Årets talentpris 2018 gik til SamHeon

I den forgangne uge uddelte FIG – Foreningernes Idrætsråd i Gladsaxe – for 29. gang årets talentpris. SamHeon har ikke tidligere vundet prisen, der gives til “en ung, talentfuld idrætsudøver i Gladsaxe, som har vist lovende takter til en fremtidig karriere inden for idrætten”. Årets Talentpris 2018 gik i år til Alba Hollederer, der modtog den flotte hæder ved FIGs repræsentantskabsmøde, hvor repræsentanter fra mange af Gladsaxes over 100 idrætsforeninger var til stede. Formanden for FIG, John Sørensen, holdt en meget rosende tale for Alba, hvor han begrundede valget af netop hende, og hun modtog en flot pengepræmie, en Kay Bojesen fugl med hendes navn indgraveret samt en stor buket blomster.

Kæmpe tillykke til Alba!!

Gladsaxe Taekwondo Klub